Mange af de planter, vi har stående i stuen eller i bedet, er giftige for hunde. Blandt de mest kendte er liljekonval, azalea, rododendron, taks, guldregn, kristtjørn, mistelten, julestjerne, hyacint, tulipan- og påskeliljeløg samt den populære stueplante difenbachia. Hertil kommer en række knolde og løg som efterårstidløs og kejserkrone. Hvor alvorligt det bliver, afhænger af planten, mængden og din hunds størrelse - og netop derfor er det vigtigt at vide, hvad du har stående, og hvornår du skal reagere.
Denne guide giver dig et overblik over, hvilke planter du især skal være opmærksom på i haven og indenfor, hvorfor nogle hunde overhovedet begynder at gnave i planter, og hvad du bør gøre, hvis du har mistanke om, at din hund har spist noget giftigt. Vi skriver ikke om symptomer, mængder eller behandling - det hører hjemme hos din dyrlæge, som altid skal kontaktes ved mistanke.
Giftige haveplanter du bør kende
Haven rummer flere planter, der kan være farlige, hvis hunden tygger på dem. Taks er en af de mest alvorlige - både nåle, bark og de røde bær med kerne regnes for giftige. Guldregn er giftig i alle sine dele, og de bælgformede frø frister nogle hunde. Rododendron og azalea hører til samme familie og indeholder stoffer, der kan påvirke hunden, selv i mindre mængder.
Også liljekonval er værd at holde øje med, da hele planten regnes for giftig. Det samme gælder efterårstidløs, der ofte vokser vildt på enge og i haver, samt knolde og løg fra kejserkrone. Blandt buske og hækplanter bør du være opmærksom på kristtjørn og liguster. Vokser noget af dette, hvor hunden færdes frit, er det en god idé at sætte det bag et hegn eller fjerne det helt.
Giftige blomsterløg i bedet og i vasen
Forårets blomsterløg er en overset kilde til forgiftning. Påskeliljer, tulipaner, hyacinter og krokus indeholder stoffer, der især er koncentreret i selve løget. Problemet opstår typisk om efteråret, når løgene lige er lagt i jorden og dufter nyt og spændende, eller hvis en pose løg står tilgængelig i skuret. Gravende hunde kan nå løgene, før de overhovedet er spiret.
Afskårne blomster i en vase udgør også en risiko, fordi vandet kan optage stoffer fra stænglerne. Stil derfor buketter uden for hundens rækkevidde, og ryd op, hvis blade eller kronblade falder på gulvet. Læg desuden mærke til, hvor du opbevarer blomsterløg i vinterhalvåret.
Giftige stueplanter og julens grønt
Indenfor er difenbachia en af de hyppigste årsager til, at hundeejere ringer til dyrlægen, fordi den er almindelig og står i mange hjem. Også fredslilje, philodendron og visse arter af dracæna regnes for giftige for hunde, hvis de bliver tygget. Står planterne på gulvet eller i lav vindueskarm, er de lette for en nysgerrig hund at nå.
Omkring jul øges risikoen, fordi flere af sæsonens planter er problematiske. Julestjerne, kristtjørn og mistelten hører alle til dem, du bør placere højt og uden for rækkevidde. Det samme gælder amaryllis, hvis løg er giftigt. En god tommelfingerregel i december er at behandle dekorationsplanter som noget, hunden aldrig skal kunne nå.
Hvorfor begynder hunde at gnave i planter?
De fleste hunde undgår instinktivt bitre eller skarpe planter, men ikke alle. Hvalpe og unge hunde udforsker verden med munden og kan komme til at tygge i blade og stængler af ren nysgerrighed eller kedsomhed. Nogle hunde knasker græs og planter, når de har lyst til at gumle på noget, og enkelte gør det, hvis de mangler stimulering i hverdagen.
Derfor hjælper det ofte at kombinere oprydning i de giftige planter med beskæftigelse, der giver hunden noget lovligt at bruge munden på. En tyggegodbid eller en aktivitet, der tager tid, kan flytte opmærksomheden væk fra potteplanterne. Har du en hvalp, der er særligt i den udforskende fase, kan du finde tyggevenlige godbidder i puppy treats, og i godbidder til hund finder du et bredere udvalg til den voksne hund. En THE LICKING MAT er en anden måde at give rolig beskæftigelse på, når hunden har brug for at falde til ro.
Sådan reagerer du ved mistanke om forgiftning
Har du mistanke om, at din hund har spist en giftig plante, skal du kontakte din dyrlæge med det samme. Gæt ikke på, om mængden er for lille til at betyde noget - det er dyrlægen, der vurderer situationen. Vent ikke på, at der sker noget synligt, men ring, så snart du opdager det.
Det hjælper dyrlægen, hvis du kan oplyse, hvilken plante det drejer sig om, og gerne hvornår og hvor meget hunden kan have fået i sig. Tag et billede af planten eller gem en afbidt stilk, så den kan identificeres. Prøv aldrig på egen hånd at fremkalde opkast eller give hunden noget, medmindre dyrlægen beder dig om det - forkert håndtering kan gøre skaden værre.
Sådan skaber du et sikkert hjem og en sikker have
Det bedste værn er at kende sine planter. Gå en runde i hjem og have, og noter hvad der står, så du kan slå tvivlstilfælde op eller spørge en planteskole. Står der giftige planter, hvor hunden færdes, kan du flytte dem op i højden, sætte dem bag et hegn eller udskifte dem med hundevenlige alternativer. Vær ekstra opmærksom i de perioder, hvor du lægger blomsterløg, og omkring jul.
Husk, at planter kun er én del af billedet. Flere almindelige fødevarer er også skadelige for hunde, og du kan læse mere i guiden hvad må hunde ikke spise. Er du i tvivl om, hvad din hund må og ikke må, eller vil du gerne tale kost og fodring igennem, sidder ERNÆRINGSRÅDGIVERNE hos ESSENTIAL FOODS klar på telefon, chat og mail og rådgiver om netop foder og ernæring. Ved alt, der handler om helbred og mistanke om forgiftning, er det din dyrlæge, du skal ringe til.